En byvandring i Hornbæk med William Leedgaard tager let 3 timer. Men det er ikke et sekund for længe. Hornbæk er overvældende fyldt med historier om helte, seje kvinder, krig, kunst, kærlighed.
William Leedgaard er selv en del af Hornbæks historie. Han er ud af Leedgaard-slægten, som i mange år havde en stor købmandsgård i hovedgaden i Hornbæk, der hvor Fakta ligger i dag. Købmandssønnen, der dog selv gjorde karriere som international forretningsmand, forstår da også at sælge historierne. Han taler med en overbevisning og indlevelse, som havde han selv været der, også når han taler om begivenhederne, der formede det lille fiskerleje helt tilbage for flere århundreder siden. Han er inkarnationen af Hornbæk, det venlige, hjælpsomme og stolte Hornbæk, der altid er parat til at gøre en ekstra indsats for sin by.
Denne søndag, hvor skyerne endnu en gang har spredt sig og ladet solen skinne over den hyggelige badeby cirka 13 kilometer op ad kysten fra Helsingør og Kronborg, har han stillet sig til rådighed for Facebook-gruppen Vores Hornbæk. Det er Hornbæks digitale informationstorv, hvor stort og småt dagligt udveksles mellem byens borgere. Knap 20 har meldt sig og vi mødes ved ankeret ved Havnekiosken på Hornbæk Havn.
Allerede her henføres vi til en af Danmarks-historiens store heltebedrifter, nemlig redningsdåden i 1774, hvor 8 fiskere fra Hornbæk satte livet på spil en vinternat og fik reddet den engelske kaptajn Thomas Brown i land fra den engelske skonnert Nelly & Isabel, der var stødt på grund. Rygtet om redningsaktionen nåede vidt omkring og inspirerede blandt andet digteren Johannes Ewald til skuespillet Fiskerne. Stykket var det første, der fortalte en historie om ‘almindelige mennesker’, der blev opført på Det Kgl. Teater, og det er fra dette stykke, kongesangen ‘Kong Christian stod ved højen mast’ stammer.
Turen går videre rundt mod Østre Stejleplads i retning mod plantagen . Her hører vi om den engelske flåde, der lå samlet ud for Hornbæk i sommeren 1807, inden englænderne gik til angreb på København og tog hele den danske flåde med sig. Nederlaget fratog Danmark landets historiske status som en førende søfartsnation. Syv år senere går Danmark statsbankerot.
Vi går hen mod det hvide hus på pynten ved plantagen. Huset har tilhørt kunstneren Carl Locher. Han var en del af den kunstnerkoloni som kom til Hornbæk i 1870’erne. Kolonien talte navne, som vi i dag ofte forbinder med Skagen. Blandt de meste kendte navne finder vi også P.S. Krøyer, Holger Roed, Frantz Henningsen og Viggo Johansen. Men det var altså her i Hornbæk, de lagde grunden til deres kunstneriske karrierer, og billeder som ‘Morgen i Hornbæk, fiskerne kommer ind’, gjorde Krøyers kendt, selv om han blev lokket til Skagen af maleren Michael Ancher. På Skagen blev de to både venner og rivaler. En historie, som blev foldet smukt ud i foråret, på en stor udstilling på Arken.
I 1891 lånte Locher sit hus til P.S. Krøyer. I sit takkebrev skrev Krøyer blandt andet: Hornbæk er et smukt sted, men om sommeren er her desværre ikke mere til at være for sommergæster…’
Et andet stort kunstnernavn fra denne periode, som havde nær tilknytning til Hornbæk, var Holger Drachmann. Han kom til Hornbæk som maler, men blev digter og skildrede fiskermiljøerne med ord. Især indgik fiskeren Peter Andersen ‘Store Bjørn’, som digteren fik et tæt venskab med, ofte i Drachmanns digte. Drachmann døde i Hornbæk den 14. januar 1908 og William Leedgaard fortæller levende om begravelsestoget, en konge værdigt, der i isnende kulde førte den afdøde digter fra Hornbæk til stationen i Helsingør og videre til Skagen. I dag kan man se hans gravsted i en klit syd for på Grenen i Skagen, og på havnen i Hornbæk står en mindesten foran Skibsprovianten.
Historierne fortsætter. Vi hører om den svenske forfatter August Strindberg, der sammen med sin 30 år yngre hustru Harriet Bosse i 1901 havde et længere ophold i et hus på Ole Piis Vej 7.
Vi går ind i kirken – Hornbæks 3. kirke på stedet. Også historierne om, hvordan Hornbæk fik sin kirke er ganske dramatisk. Den seneste blev bygget i 1737 og altertavlen er malet af selveste guldaldermaleren C.W.Eckersberg.
På Kirkegården ser vi Store Bjørns grav og gravstedet for de danske frihedskæmpere. Under besættelsen var cirka 3.600 tyskere udstationeret i og omkring Hornbæk. De boede på badehotellerne, og det påvirkede livet i Hornbæk voldsomt. Her var drabelig modstandskamp og det lykkedes også på trods af de mange tyskere, at redde jøder til Sverige i oktober 1943. William Leedgaard fortæller levende om historierne – nu er vi ved at være oppe i hans levetid.
Før krigen var Hornbæk blomstret op, som det københavnske borgerskabs foretrukne badeby. Byens badehoteller var stort set alle ejet at kvinder. Her var liv og glade dage med Lommer-revyer og både ‘gamle’ og ‘nye’ penge. Allerede i 1890 var Trouville-kvarteret blevet udstykket som Danmarks første sommerhus område. Det blev også landets mest mondæne – en status, som er bevaret til i dag. Efter krigen vendte de muntre somre tilbage med moleræs hver aften på havnen. Her så man ‘de kendte’ på havnen, og man mødte op i sit bedste tøj for at hilse på hinanden – inden de gamle gik hjem og de unge gik på ‘Bondegården’, hvor der frem til cirka 1970 var levende musik. William Leedgaard mindes datidens store navne som Sitter Horne Rasmussen, Tony Rodian og Freddy Albeck. De blev i1970 afløst af disco med gogo-danserinder, indtil til lukningen omkring 1980. Vi passerer stedet, hvor Bondegården lå. Her ligger i dag SuperBrugsen og Netto.
Hotel og Restaurant Bondegården blev i slutningen af 1800 tallet drevet meget succesfuldt af frk. A.R. Friis – idag nok kendt fra A.R. Friis Vej, oprindeligt 1. tangvej mod vest. A. R. står for Anna Regine. Her byggede hun i 1904 sit eget badehotel med udsigt over Øresund. Og det går først nu op for mig, at en af byens centrale gader, der hvor Ilse Jacobsen i dag har anlagt butikker og Kurbadet, er opkaldt efter en kvinde. Jeg har altid troet, det var en mand.
Vi slutter på havnen. I dag kan man ikke forestille sig Hornbæk uden havn, men set i byens lange historiske perspektiv, er den relativt ny. Vi står på toppen af den store klit vest for havnen og William Leedgaard fortæller. I 1820 bliver der lavet en vestmole i stil med den vi i dag kender fra Langebro i Ålsgårde, men det er først i 1870, at Tikøb sogneråd bevilger 1.200 rigsdaler til anlæggelse af selve havnen. Den stod færdig 1875. Den første havnefest blev afholdt i 1881 – og indbragte hele 2.800 kr! Et formidabelt beløb. Og den dag i dag er havnefesten en fast tradition, hvor hele byen fester, knokler og samler penge – nu i hundredetusindvis af kroner – ind til byens ungdomsarbejde.
Inden vi går hjem, samles den lille trup i Hornbæk Bådeklubs hyggelige lokale. Her er kaffe og hjemmebagt kage – og øl og vin til særdeles rimelige priser.
Samtalen går hen over bordet og kaffen om Hornbæks historie gennem århundreder, som pludselig står lyslevende. Wiliam Leedgaard fortsætter beredvilligt med at svare på spørgsmål – pludselig er endnu et par timer gået. Der er enighed om, at det har været en strålende eftermiddag, hvor vi har lært vores by at kende på en helt ny måde.
Jeg har her kun nået at trække de helt store linjer op, men har fået lyst til at vide mere om dette lille, beskedne fiskerleje, der alligevel har formået at skabe mennesker og begivenheder, der har bidraget til den store fortælling om hvem vi er, ikke bare som hornbækkere, men som danskere. Mennesker og begivenheder, der trækker linjer ud i den store verden.
William Leedgaard er en af de mange frivillige i Historisk Forening i Hornbæk. Foreningen arrangerer i løbet af sommeren en række byvandringer. Jeg kan kun anbefale at gå med.
Læs mere på foreningens hjemmeside her
Du er også velkommen i Facebook-gruppen Vores Hornbæk. Læs mere om og meld dig ind her
Hornbæk Blog 