Hornbæk i krig og kærlighed – på byvandring med William Leedgaard

P1090147
Der er styr på fakta, når William Leedgaard gør Hornbæks historie levende på en byvandring. Foto: Lotte Lund.

En byvandring i Hornbæk med William Leedgaard tager let 3 timer. Men det er ikke et sekund for længe. Hornbæk er overvældende fyldt med historier om helte, seje kvinder, krig, kunst, kærlighed.

William Leedgaard er selv en del af Hornbæks historie. Han er ud af Leedgaard-slægten, som i mange år havde en stor købmandsgård i hovedgaden i Hornbæk, der hvor Fakta ligger i dag. Købmandssønnen, der dog selv gjorde karriere som international forretningsmand, forstår da også at sælge historierne. Han taler med en overbevisning og indlevelse, som havde han selv været der, også når han taler om begivenhederne, der formede det lille fiskerleje helt tilbage for flere århundreder siden. Han er inkarnationen af Hornbæk, det venlige, hjælpsomme og stolte Hornbæk, der altid er parat til at gøre en ekstra indsats for sin by.

Denne søndag, hvor skyerne endnu en gang har spredt sig og ladet solen skinne over den hyggelige badeby cirka 13 kilometer op ad kysten fra Helsingør og Kronborg, har han stillet sig til rådighed for Facebook-gruppen Vores Hornbæk. Det er Hornbæks digitale informationstorv, hvor stort og småt dagligt udveksles mellem byens borgere. Knap 20 har meldt sig og vi mødes ved ankeret ved Havnekiosken på Hornbæk Havn.

Mindestenen om heltedåden i 1774, hvor otte hornbækfiskere satte livet på spil og fik reddet den engelske skipper Thomas Brown. Foto: Lotte Lund
Mindestenen om heltedåden i 1774, hvor otte hornbækfiskere satte livet på spil og fik reddet den engelske skipper Thomas Brown. Foto: Lotte Lund

Allerede her henføres vi til en af Danmarks-historiens store heltebedrifter, nemlig redningsdåden i 1774, hvor 8 fiskere fra Hornbæk satte livet på spil en vinternat og fik reddet den engelske kaptajn Thomas Brown i land fra den engelske skonnert Nelly & Isabel, der var stødt på grund. Rygtet om redningsaktionen nåede vidt omkring og inspirerede blandt andet digteren Johannes Ewald til skuespillet Fiskerne. Stykket var det første, der fortalte en historie om ‘almindelige mennesker’, der blev opført på Det Kgl. Teater, og det er fra dette stykke, kongesangen ‘Kong Christian stod ved højen mast’ stammer.

William Leedgaard fortæller og krig, kunst og kærlighed i Hornbæk gennem tiderne. Foto: Lotte Lund.
William Leedgaard fortæller og krig, kunst og kærlighed i Hornbæk gennem tiderne. Foto: Lotte Lund.

Turen går videre rundt mod Østre Stejleplads i retning mod plantagen . Her hører vi om den engelske flåde, der lå samlet ud for Hornbæk i sommeren 1807, inden englænderne gik til angreb på København og tog hele den danske flåde med sig. Nederlaget fratog Danmark landets historiske status som en førende søfartsnation. Syv år senere går Danmark statsbankerot.

Vi går hen mod det hvide hus på pynten ved plantagen. Huset har tilhørt kunstneren Carl Locher. Han var en del af den kunstnerkoloni som kom til Hornbæk i 1870’erne. Kolonien talte navne, som vi i dag ofte forbinder med Skagen. Blandt de meste kendte navne finder vi  også P.S. Krøyer, Holger Roed, Frantz Henningsen og Viggo Johansen. Men det var altså her i Hornbæk, de lagde grunden til deres kunstneriske karrierer, og billeder som ‘Morgen i Hornbæk, fiskerne kommer ind’, gjorde Krøyers kendt, selv om han blev lokket til Skagen af maleren Michael Ancher. På Skagen blev de to både venner og rivaler. En historie, som blev foldet smukt ud i foråret, på en stor udstilling på Arken.

I 1891 lånte Locher sit hus til P.S. Krøyer. I sit takkebrev skrev Krøyer blandt andet: Hornbæk er et smukt sted, men om sommeren er her desværre ikke mere til at være for sommergæster…’

Et andet stort kunstnernavn fra denne periode, som havde nær tilknytning til Hornbæk, var Holger Drachmann. Han kom til Hornbæk som maler, men blev digter og skildrede fiskermiljøerne med ord. Især indgik fiskeren Peter Andersen ‘Store Bjørn’, som digteren fik et tæt venskab med, ofte i Drachmanns digte. Drachmann døde i Hornbæk den 14. januar 1908 og William Leedgaard fortæller levende om begravelsestoget, en konge værdigt, der i isnende kulde førte den afdøde digter fra Hornbæk til stationen i Helsingør og videre til Skagen. I dag kan man se hans gravsted i en klit syd for på Grenen i Skagen, og på havnen i Hornbæk står en mindesten foran Skibsprovianten.

Historierne fortsætter. Vi hører om den svenske forfatter August Strindberg, der sammen med sin 30 år yngre hustru Harriet Bosse i 1901 havde et længere ophold i et hus på Ole Piis Vej 7.

Vi går ind i kirken – Hornbæks 3. kirke på stedet. Også historierne om, hvordan Hornbæk fik sin kirke er ganske dramatisk. Den seneste blev bygget i 1737 og altertavlen er malet af selveste guldaldermaleren C.W.Eckersberg.

Hornbæk Kirke med altertavlen af Eckersberg. Foto: Lotte Lund.
Hornbæk Kirke med altertavlen af Eckersberg. Foto: Lotte Lund.
Store Bjørns grav. Foto: Lotte Lund.
Store Bjørns grav. Foto: Lotte Lund.
P1090154
Stenen for Hornbæks faldne frihedskæmpere under 2. Verdenskrig. Foto: Lotte Lund.

På Kirkegården ser vi Store Bjørns grav og gravstedet for de danske frihedskæmpere. Under besættelsen var cirka 3.600 tyskere udstationeret i og omkring Hornbæk. De boede på badehotellerne, og det påvirkede livet i Hornbæk voldsomt. Her var drabelig modstandskamp og det lykkedes også på trods af de mange tyskere, at redde jøder til Sverige i oktober 1943. William Leedgaard fortæller levende om historierne – nu er vi ved at være oppe i hans levetid.

Før krigen var Hornbæk blomstret op, som det københavnske borgerskabs foretrukne badeby. Byens badehoteller var stort set alle ejet at kvinder. Her var liv og glade dage med Lommer-revyer og både ‘gamle’ og ‘nye’ penge. Allerede i 1890 var Trouville-kvarteret blevet udstykket som Danmarks første sommerhus område. Det blev også landets mest mondæne – en status, som er bevaret til i dag. Efter krigen vendte de muntre somre tilbage med moleræs hver aften på havnen. Her så man ‘de kendte’ på havnen, og man mødte op i sit bedste tøj for at hilse på hinanden – inden de gamle gik hjem og de unge gik på ‘Bondegården’, hvor der frem til cirka 1970 var levende musik. William Leedgaard mindes datidens store navne som Sitter Horne Rasmussen, Tony Rodian og Freddy Albeck. De blev i1970 afløst af disco med gogo-danserinder, indtil til lukningen omkring 1980. Vi passerer stedet, hvor Bondegården lå. Her ligger i dag SuperBrugsen og Netto.

Hotel og Restaurant Bondegården blev i slutningen af 1800 tallet drevet meget succesfuldt af frk. A.R. Friis – idag nok kendt fra A.R. Friis Vej, oprindeligt 1. tangvej mod vest. A. R. står for Anna Regine. Her byggede hun i 1904 sit eget badehotel med udsigt over Øresund. Og det går først nu op for mig, at en af byens centrale gader, der hvor Ilse Jacobsen i dag har anlagt butikker og Kurbadet, er opkaldt efter en kvinde. Jeg har altid troet, det var en mand.

Vi slutter på havnen. I dag kan man ikke forestille sig Hornbæk uden havn, men set i byens lange historiske perspektiv, er den relativt ny. Vi står på toppen af den store klit vest for havnen og William Leedgaard fortæller. I 1820 bliver der lavet en vestmole i stil med den vi i dag kender fra Langebro i Ålsgårde, men det er først i 1870, at Tikøb sogneråd bevilger 1.200 rigsdaler til anlæggelse af selve havnen. Den stod færdig 1875. Den første havnefest blev afholdt i 1881 – og indbragte hele 2.800 kr! Et formidabelt beløb. Og den dag i dag er havnefesten en fast tradition, hvor hele byen fester, knokler og samler penge – nu i hundredetusindvis af kroner – ind til byens ungdomsarbejde.

Inden vi går hjem, samles den lille trup i Hornbæk Bådeklubs hyggelige lokale. Her er kaffe og hjemmebagt kage – og øl og vin til særdeles rimelige priser.

Samtalen går hen over bordet og kaffen om Hornbæks historie gennem århundreder, som pludselig står lyslevende. Wiliam Leedgaard fortsætter beredvilligt med at svare på spørgsmål – pludselig er endnu et par timer gået. Der er enighed om, at det har været en strålende eftermiddag, hvor vi har lært vores by at kende på en helt ny måde.

I dette hus på Ole PIis Vej 7 boede August Strindberg med sin hustru i 1901. Foto: Lotte Lund.
I dette hus på Ole PIis Vej 7 boede August Strindberg med sin hustru i 1901. Foto: Lotte Lund.

Jeg har her kun nået at trække de helt store linjer op, men har fået lyst til at vide mere om dette lille, beskedne fiskerleje, der alligevel har formået at skabe mennesker og begivenheder, der har bidraget til den store fortælling om hvem vi er, ikke bare som hornbækkere, men som danskere. Mennesker og begivenheder, der trækker linjer ud i den store verden.

William Leedgaard er en af de mange frivillige i Historisk Forening i Hornbæk. Foreningen arrangerer i løbet af sommeren en række byvandringer. Jeg kan kun anbefale at gå med.

Byvandringen går også ad de små trillestier, hvor fiskerne kørte med fangst. Foto: Lotte Lund.
Byvandringen går også ad de små, idylliske trillestier i fiskerlejet i Hornbæk, hvor fiskerne kørte med fangst. Foto: Lotte Lund.

Læs mere på foreningens hjemmeside her

Du er også velkommen i Facebook-gruppen Vores Hornbæk. Læs mere om og meld dig ind her

Himmel & Hav – på fredag går det løs i kulturnatten i Hornbæk

Et sikkert hit bliver igen i år en gratis tur til børnene i brandstigen. Foto: Susanne Buhl.
Et sikkert hit bliver igen i år en gratis tur til tops i brandstigen – find brandbilen i Hovedgaden. Foto: Susanne Buhl.

Så er Hornbæk ved at gøre klar til verdens hyggeligste kulturnat. Det hele sker på fredag den 19. september fra kl. 17. Og i bedste Hornbæk-stil lover vejrudsigten den smukkeste sensommeraften.

Sidste år var første gang Hornbæk valgte at lægge sin kulturnat en uge før den store Kulturnat i Helsingør. Og det var en kæmpesucces. Over 5.000 mennesker hyggede sig over alt i byen, som i dagens anledning var helt lukket for trafik, så børnefamilier kunne færdes trygt.

– Sådan bliver det også i år – næsten. For den store evaluering viste, at sådan vil folk gerne have det igen, forklarer turistforeningens formand Olav Berntsen, der sammen med bibliotekar Lisbeth Jensen, Hornbæk Bibliotek, formand William Leedgaard, Hornbæk Bådeklub, Peter Marx fra Handelsstandsforeningen og Hornbæk Idrætsforenings formand Peter Poulsen har stået for planlægningen af dette års Kulturnat i Hornbæk.

Formand for Hornbæk Turistforening, Olav Berntsen, håber, at Kulturnatten i år også vil trække mange gæster ude fra til Hornbæk. Foto: Susanne Buhl.
Formand for Hornbæk Turistforening, Olav Berntsen, håber, at Kulturnatten i år også vil trække mange gæster ude fra til Hornbæk. Foto: Susanne Buhl.

– Kulturnatten i Hornbæk er for alle, slår Olav Berntsen samtidig fast. Han håber, at det spændende program og det gode vejr til sammen vil tiltrække ikke blot hornbækkere, men også masser af gæster ude fra, der har lyst til at opleve byen på en ny måde.

Årets tema er ‘Himmel & Hav’. Et sted, hvor man virkelig vil udleve temaet er i Hornbæk Bådeklub. Her vil man kunne opleve et lysbilledshow på 80 billeder, der viser, hvor vildt det gik for sig, da 1000 års-stormen Bodil ramte havnen i december sidste år. Der vil også være billeder, der viser, hvordan havnen med en enestående fælles indsats fra hornbækkernes side er blevet genetableret og igen præsenterer sig som en af Danmarks smukkeste lystbådehavne. Gå op i klubhuset på 1. sal i Bådeklubben og oplev billedshowet fra kl. 17 på klubbens storskærm. Mellem kl. 20 og 21 vil formanden for Hornbæk Havn, Jørgen Haagen, være til rådighed og svare på spørgsmål.

Temaet for Kulturnat 2014 er 'Himmel & Hav'. Det vil blandt andet komme til udtryk i et billedshow i Hornbæk Bådeklub om stormen Bodil og det, der fulgte. Foto: Susanne Buhl.
Temaet for Kulturnat 2014 er ‘Himmel & Hav’. Det vil blandt andet komme til udtryk i Hornbæk Bådeklub i et billedshow om stormen Bodil og det, der fulgte. Foto: Susanne Buhl.
Mød formanden for Hornbæk Havn, Jørgen Haagen, i Bådklubben kl. 20-21. Her vil han svare på alle spørgsmål om genopbygningen efter Bodil. Foto: Susanne Buhl.
Mød formanden for Hornbæk Havn, Jørgen Haagen, i Bådklubben kl. 20-21. Her vil han svare på alle spørgsmål om genopbygningen efter Bodil. Foto: Susanne Buhl.

På havnen vil der også blive udstillet gamle biler og motorcykler, og er man frisk, vil man for alvor kunne opleve både himmel og hav ude ved Hornbæk Vinterbadelaug. Her vises badehuset frem kl. 18-20, og man er også velkommen til at tage en dukkert. Kl. 18.30  vil troubadourerne Yasmin, Asger Steenholdt og Henrik Munk, som man vil kunne opleve rundt om i byen hele kulturnatten, dukke op på havnen. Her vil der desuden aftenen igennem blive solgt røget sild og makrel fra havnens røgovn. Overskuddet fra dette salg går til Hornbæk Bådeklubs ungdomsafdeling

Når man alligevel er nede ved havnen kan det anbefales at besøge Afdelingen for Rygmarvsskader på Havnevej og få indblik i, hvordan rehabiliteringen foregår. Det sker mellem kl. 17 og 19. De voksne kan også stikke også hovedet inden for hos naboen Peter Leander og Nybolig. Ejendomsmægleren holder til i det, der en gang var Hornbæk Kro, og traditionen tro genoplives stemningen fra de gode gamle dage med pianobar i de hyggelige lokaler.

Hovedgaden vil også i år være spærret for bilkørsel og summe af liv i Kulturnatten. SuperBrugsen vil sørge for rigeligt at spise og drikke samt underholdning og sjove konkurrencer. Galleriet Hornbæk viser kl. 17-21 en meget spændende fotoudstilling med billeder fra bogen ‘Søren og Marie Krøyers jagt efter skønhed’. Både Søren og Marie Krøyer elskede også Hornbæks skønhed og boede i vinteren 1891 i Carl Lochers hus. Mød også bogens forfatter, Henriette Bjarne Hansen, der vil være til stede og signere sin bog.

Ingen børn kommer gennem hovedgaden uden at lægge vejen forbi den flotte brandbil fra Station Hornbæk som hører under Nordsjællands Brandvæsen. Her vil de frivillige brandmænd igen i år give ungerne lov til at prøve, hvordan det er at komme til tops i brandbilens stige. Hoppeborgen må også siges at være et must for børn.

For børn i alle aldre er der hestevognskørsel fra Bytorvet og skattejagt. Skattekort til den Kulturnattens stor skattejagt udleveres på Biblioteket og det gælder om at finde fiskene rundt om i vinduerne i Hornbæks mange forretninger.  De voksne kan deltage i Turistforeningens kulturnatskonkurrence, som afholdes af Turistinformationen i biblioteket.

Bytorvet vil i det hele taget være et centrum for mange aktiviteter – fra tryllekunst på biblioteket kl. 17.30 til koncert med Helsingør Shantykor kl. 18.30 og 19.30 og introduktion til argentinsk tango kl. 20.30. Her kommer troubadourerne også forbi kl. 21.30 – og aftenen igennem kan man også her få stillet sulten fra forskellige boder med mad.

Bytorvet vil også i år blive et centrum for Kulturnatten med trylleri, tango og dejlig mad m.m.m. Foto: Susanne Buhl.
Bytorvet vil også i år blive et centrum for Kulturnatten med trylleri, tango og dejlig mad m.m.m. Foto: Susanne Buhl.

Kl. 17-19 holder Hornbæk Vandværk også åbent hus. Hornbæk Vandværk leverer vand til cirka 2.650 husstande og erhverv. Der anvendes udelukkende grundvand af høj kvalitet fra 80 – 100 meter dybe boringer, der alle er placeret i nordkanten af Hornbæk Sø.

Der vil også være gymnastikopvisninger med gymnaster fra Hornbæk IFs gymnastikforening rundt om i byen.

Er man i det romantiske hjørne byder Lystfiskerforeningen Gedden på måneskinstur på Hornbæk Sø mellem kl. 17 og 22. Vil man virkelig være kulturel, inviteres både børn og voksne til at deltage i det store fællesmaleri ved skulpturen på A.R. Friis Vej. Her vil der også fra 20.30 blive vist et fantastisk lysshow arrangeret af Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum.

På A.R. Friis Vej byder også Ilse Jacobsen inden for – både i Kurbadet og i forretningerne. Kl. 17-19 vil der være rundvisning i Kurbadet og introduktion til Ilse Jacobsens nye spa- og skønhedsserie, som hele denne aften sælges med 20 procent rabat. I tidsrummet kl. 17-19  serveres i restauranten en tapas tallerken med et glas cava til en yderst rimelig pris. Fra kl. 19 tilbyder restauranten mad fra det normale menukort. I Ilses butikker vil der aftenen igennem blive budt på et glas vin og gode tilbud og konkurrencer.

Hos Søstrene Olsen vil kulturnattens gæster kl. 18-21 kunne nyde en særlig kulturnatsmenu bestående af sprængt unghane med grøntsagsfrikasse og peberrod samt et glas vin eller øl for 98 kr. Bemærk, at der ikke kan bestilles bord til dette tilbud, som går efter først-til-mølle princippet og som kun gælder, så længe der er unghane tilbage.

Ønsker man at Kulturaftenen finder sin ro og sin afslutning i Hornbæk Kirke, fortæller Lone Kuhlmann kl. 21 om de kunstnere, der gennem tiden har besøgt Hornbæk, og kl. 21.30-22.00 fortæller sognepræst Bodil Olesen om  Hornbæk Kirke og holder aftenandagt.

Er man mere i humør til at fyre den af for alvor, skal man nok gå hen på Cafe Hornbæk Strand, hvor der frem til midnat afholdes Shu-bi-dua aften med shubberen Claus Asmussen og Hornbæk Almost Stars. Claus Asmussen har sammensat et repertoire bestående af hans egne personlige favoritter. Her bliver der tale om en aften, hvor publikum for alvor kan synge med. Claus Asmussen har nemlig alle sangteksterne med i hæfter, som bliver delt ud til publikum før koncerten. (Hvem behøver sanghæfter??, red.)

Og sådan får Historisk Forening endnu en historisk aften af skrive om til arkiverne. Glemte jeg at nævne, at de naturligvis også holder åbent hus Kulturnatten igennem i lokalerne på Sauntevej 4.

Der er med andre ord lagt op til endnu en magisk aften og nat i Hornbæk.

Find hele det samlede program for Hornbæk Kulturnat 2014 som pdf. her

Der bliver også en fotokonkurrence: Del dine oplevelser i Hornbæk Kulturnat og benyt #kulturnattenhornbæk på alle de sociale medier. Hornbæk Turistforening udlover præmie for det bedste foto. Du skal blot # det på instagram og #kulturnattenhornbæk – vinderen får sit foto fremkaldt i 75×50 cm.

Vi ses i Kulturnatten 🙂

PS! Jeg håber, jeg har fået alle arrangementer med – ellers skriv til mig. Der er plads til alle på Hornbæk Bloggen…

Hornbæk inviterer til moleræs med bobler på søndag 3. august fra kl. 19

Traditionen med moleræs blev genindført i Hornbæk sidste år. Her et billede fra begivenheden, som gentages i år på søndag den 3. august. Foto: Susanne Buhl.
Traditionen med moleræs blev genindført i Hornbæk sidste år. Her et billede fra begivenheden, som gentages i år på søndag den 3. august. Foto: Susanne Buhl.

Alle er inviteret med til moleræs og bobler på badebyens hyggelige havn søndag den 3. August kl. 19.30. Det vil være muligt at møde tre af FC Helsingørs kendte fodboldspillere og høre Danmarks kommende stjerne, Mathilde Passer, synge solen ned akkompagneret af guitarist Victor Fenger.

Moleræset blev genoplivet sidste år og er allerede en tradition, hvor fortid og fremtid mødes.

– Vi håber, at se rigtigt mange til moleræs, som er en stolt Hornbæk-tradition. Denne aften skifter vi træningstøjet ud med vores pæne tøj på og mødes på havnen og nyder hinandens selskab over et glas bobler. Sidste år samlede vi omkring 500 deltagere til en utroligt hyggelig og stemningsfuld aften. Flere havde som i gamle dage gjort rigtigt meget ud af påklædningen, og nogle havde endda fundet stråhatten frem. Vi håber, at se mindst lige så mange i alle aldre i år. Og vi er meget stolte over i den forbindelse at kunne præsentere nogle supertalentfulde unge mennesker, siger Lotte Lund, der står for moleræset i samarbejde med Dorthe Lykkegaard.

Arrangementet starter på Hornbæk Havn kl. 19, hvor den mobile molebar åbner. Her vil blive solgt champagne og Faxe Kondi til meget rimelige priser. Der er rabat til dem, der medbringer egne champagneglas!

Kl. 20 ankommer årets VIP-gæster på havnen efter at have indtaget en middag på Strandpavillonen i Hornbæk.

De tre FC Helsingør-spillere fra venstre Kasper Enghardt, Mikkel Bruhn og Frederik Frick kaster glans over afslutningen på Uge 31 i Hornbæk. Stil op imod dem eller få deres autograf. Foto: FC Helsingør.
De tre FC Helsingør-spillere fra venstre Kasper Enghardt, Mikkel Bruhn og Frederik Frick kaster glans over afslutningen på Uge 31 i Hornbæk. Stil op imod dem eller få deres autograf. Foto: FC Helsingør.

FC Helsingør stiller med tre af sine førende fodboldspillere, anfører Kasper Enghardt, målmand Mikkel Bruhn og angriberen – Hornbæks egen – Frederik Frick, som vil blive introduceret af Hornbæk IFs hovedformand, Peter Poulsen. De tre gæster vil blandt andet udfordre spillere fra Hornbæk IF og publikum for at se, hvem der er bedst med en bold – med spændende FC Helsingør-præmier på spil. De tre fodboldspillere er inviteret, fordi de er forbilleder for en positiv, sund og aktiv livsstil, som netop er det Uge 31 står for. Det vil i forbindelse med arrangementet også være muligt at blive fotograferet med de tre lokale fodboldstjerner og få deres autograf.

Guitaristen Victor Fenger (til venstre) og multitalentet Mathilde Passer (til højre) giver en eksklusiv mini-koncert ved moleræset i Hornbæk på søndag, hvor de står for den musikalske ledsagelse til solens sidste stråler. Foto: Mathilde Passer.
Guitaristen Victor Fenger (til venstre) og multitalentet Mathilde Passer (til højre) giver en eksklusiv mini-koncert ved moleræset i Hornbæk på søndag, hvor de står for den musikalske ledsagelse til solens sidste stråler. Foto: Mathilde Passer.

Blandt aftenens talere er også initiativtager til Uge 31 og næstformand i Hornbæk Turistforening, Ann Christin Mahrt, som vil runde ugens begivenheder af. Kl. 21.00 kan gæsterne på molen se frem til en eksklusiv optræden af Mathilde Passer og guitarist Victor Fenger, som vil spille solen ned inden, der bliver sagt tak for i aften og flagene stryges kl. 21.15.

Med Mathilde vender Passer-dynastiet tilbage til Hornbæk, da hun er barnebarn af Dirch Passer. Multitalentet Mathilde Passer er netop sammen med en håndfuld andre ud af flere tusinde ansøgere blevet optaget på skuespilleruddannelsen på Aarhus Teater, hvor hun starter til september. Dette er hendes første offentlige optræden for et større publikum, og da hun agter at koncentrere sig om sin uddannelse de næste fire år, bliver det en af de meget sjældne muligheder for at høre denne kommende stjerne, der vil synge solen ned med en række inciterende jazz-numre.

Moleræset bliver i lighed med resten af Uge 31 stablet på benene med frivillig arbejdskraft.

Det er gratis at deltage.

Big Fat Snake: Ain’t got no peace like in Hornbæk

Så glad bliver man af at lytte til Big Fat Snake på Hornbæk Havn! Foto: Lotte Lund og Lone Zanchetta Klercke (selfie!)
Så glad bliver man af at lytte til Big Fat Snake på Hornbæk Havn! Foto: Lotte Lund og Lone Zanchetta Klercke (selfie!)

Big Fat Snake gjorde fredag aften Hornbæk til sin hjemmebane. Sådan føltes det, fra det øjeblik de fem musikere, som annonceret, gik på scenen på slaget kl. 20.  Pludselig gik alt op i en højere enhed. Musikken fuldendte de smukke rammer på den menneskefyldte havn, den lune sommeraften, de svalende kolde fadøl og det bløde lys fra solnedgangen i horisonten. Dansk sommer for voksne, som ikke fås bedre nogen steder.

Orkesteret med forsanger Anders Blichfeldt  i spidsen, Hornbæks egen Asger Steenholdt på guitar, Pete Repete på keyboards m.m., Jens Fredslund på trommer og Morten Jakobsen på bas gav en veloplagt koncert med deres klassiske hits og numre fra deres nyeste udgivelse Idiocrazy. Og som deres nye plade, der er optaget på kun tre intense dage, kom koncerten så tæt på rockens DNA som muligt. Ingen kunstige tilsætningsstoffer ud over glæden ved ægte rock’n roll og budskabet om kærlighedens nødvendighed – i alle dens afskygninger.

Jeg har for år siden oplevet Big Fat Snake og været enig i, at de er blevet betegnet som Danmarks bedste live band. Og gensynet bekræftede kun, at de og musikken rammer lige i hjertekulen og får livglæden til at boble frem i kroppen i løbet af den lille halvanden time, som koncerten varede. Den måtte gerne have varet længere. Jeg og min ledsager havde gerne taget et ekstra ekstranumre!

Med Big Fat Snake-koncerten fandt den forholdsvis nye tradition med at ‘snydeåbne’ Hornbæk Havnefest med en koncert fredag aften endelig sin rette form. Både Dodo & Dodos og The Storm, som har optrådt i henholdsvis 2012 og 2013, gjorde det også godt, men ingen nåede ud over scenen som Big Fat Snake gjorde det. Og for min skyld behover festkomiteen ikke bruge mange kræfter på at finde på nye navne til næste års koncert. Lad Big Fat Snake være Hornbæks eget rock’n roll byorkester, og gør det til en tradition, at de lige kommer forbi og sparker havnefesten i gang!

Jeg kan hilse og sige, at jeg var forbi deres ‘back stage’ i Havneforeningens lokaler efter koncerten, hvor jeg luftede ideen for bandet. Og tænk sig, de syntes også det var en god idé at få et fast tilhørsforhold til byen og havnefesten. Kan man ikke med en lille omskrivning udlægge teksten: Ain’t got no peace like in Hornbæk?

Her er hvad Big Fat Snake spillede på Hornbæk Havn 2014:

1. Midnight Mission

2. Losing You

3. Good/Bad

4. With You/With Me

5. Explain

6. So Sad

7. Female Voice

8. Nothing Gets Me Down

9. Link Wray

10. Bon Soir Madame

11. Ramblin’ Man

12. Medley: Empty Room, Apple/Orange, Whenever

13. No Peace

14. Devil in the Jukebox

15. Cruisin’

16. Fight For Your Love

17. Animal

18. Someone like you

19. Run Run Run

 

Backstage - Big Fat Snake-drengene stiller gerne op, når fansene skal have et minde fra en uforglemmelig aften. Her min gode veninde Lone, som også fik en hilsen på set listen. Foto: Lotte Lund.
Backstage – Big Fat Snake-drengene stiller gerne op, når fansene skal have et minde fra en uforglemmelig aften. Her min gode veninde Lone, som også fik en hilsen på sætlisten. Foto: Lotte Lund.

 

 

Big Fat Snakes sætliste for koncerten med deres autografer. Foto: Lotte Lund.
Big Fat Snakes sætliste for koncerten med deres autografer. Foto: Lotte Lund.

Læs mere om Big Fat Snake på bandets hjemmeside her

 

Hornbæk amok igen – nu på den fede måde!

Disse Big Fat Fabulous Four spiller på Hornbæk Havn fredag aften! PR-Foto.
Disse Big Fat Fabulous Four spiller på Hornbæk Havn fredag aften! PR-Foto.

OMG! Efter 20 udgivelser og 27 guld, platin og dobbeltplatinplader er BIG FAT SNAKE klar til at spille deres koncert nummer 1197 på Hornbæk Havnefest 2014. Det sker 25. juli kl. 20!

Det bliver en aften med rock’n roll, som får hjerterne til at smelte og hofterne til at vugge.

Siden 1990 har Anders Blichfeldt, Hornbæks egen Asger Steenholdt, Pete Repete, Jens Fredslund og Morten Jacobsen været kendt som Danmarks bedste live-orkester, og utroligt men sandt er det, at de kun blevet bedre med årene. Lige som god vin.

Der er kun en ting at gøre, hvis du vil opleve den ultimative sommeraften i solnedgangens skær. Se at få købt den billet. Så ses vi på havnen!

Husk at der er efterfest med Sweet Charlie 5 i teltet efter koncerten. Og derefter to fantastiske dage med Havnefest – ikke mindst for børnene, som i år får deres egen udgave af festen på havnen.

Køb billet og læs alt om Hornbæk Havnefest her

Billetter kan også købes i SuperBrugsen Hornbæk, Havnekiosken på Hornbæk Havn samt på Kulturværftet, Toldkammeret og alle kommunens biblioteker.

Og husk også, at det er lørdag morgen vi løber Hornbækløbet. Vi ses på Øresundsvej – starten går kl. 10.30. Få pulsen og humøret op. Tilmeld dig og din familie her

Og så går Uge 31 ellers i gang. Hornbæk kommer til at summe af liv og aktivitet. Hornbæk Uge 31 er en event som er sprængfyldt med tilbud om motion og sundhed på alle mulige måder og for alle aldersgrupper. På stranden, i havet, på havnen, i plantagen og i byen kan store og små styrke kroppen og livsglæden med et utal af tilbud, og måske opdage en helt ny motionsform som lige er sagen. Over 120 gratis tilbud til dig og din familie. Ugen afsluttes med et moleræs på havnen. Det bliver fantastisk! Læs alt om Uge 31 og hele programmet her

Der kommer til at ske så meget i Hornbæk i de næste 10 dage, at døgnet ikke vil have timer nok. Fik du den, Emil Thorup?

Vi elsker Vores Hornbæk. Men ved midsommer mest.

Midsommer ved Hornbæk - og ikke mindst Skt. Hans - er noget helt specielt. Foto: Jens Tellram-Thrane.
Lad os fejre midsommerens livgivende lys. Visualisering: Jens Tellram-Thrane.

Vi elsker vort land. Vi elsker Vores Hornbæk. Men ved midsommer mest.

Det var ikke helt, sådan Holger Drachmann skrev den berømte Midsommervise, men har man oplevet Skt. Hans på Hornbæk Havn, forstår man, hvorfor det giver mening med en lille omskrivning.

Vejrudsigten siger, det i år bliver en af de smukkeste Skt. Hans aftner – næsten uden skyer og uden regn.  Det betyder at hornbækkerne traditionen tro igen samles om bålet mandag 23. juni  2014 fra kl. 20, hvor molebaren på Hornbæk Havn åbner. Hvis alt går, som det skal dukker selv gamle Holger D. op.

Årets båltaler er borgmester Benedikte Kiær. Hun holder sin tale kl. 21.45 og derefter tændes bålet. Og mens alt dette sker går alt op i en højere enhed i solnedgangens beroligende skær.

Endnu en gang er det byens mange frivillige, der har stablet et fantastisk arrangement på benene. På forhånd tak til Hornbæk Havn, Hornbæk Havneforening, Hornbæk Bådeklub, Hornbæk Turistforening og Handelsstandsforeningen.

Har du planer om at komme udenbys fra eller vil du bare gerne have maden serveret inden du bevæger dig ned på stranden, anbefales byens dejlige restauranter. Det er en god idé at bestille bord i forvejen:

Søstrene Olsen

Strandpavillonen Hornbæk

Restaurant Hansens Café

Restaurant Oliva

Café Hornbæk Strand

Kurbadet by Ilse Jacobsen Restaurant

Dertil kan der købes varm mad i byens pizzariaer, sushibar og hos SunSpot ishuset på Hornbæk Strand.

VI SES PÅ HAVNEN!

Vil du gerne følge med i livet i Hornbæk, så meld dig ind i Facebook-gruppen ‘Vores Hornbæk’ her

 

Skønne damer indtager Hornbæk – afsløring på havnen på søndag kl. 12.30!

 

Kunstneren Bente Polano kan det der med lyset og stemningen på nordkysten, som hun demonstrerer her i maleriet Daydreaming . Foto: Bente Polana
Kunstneren Bente Polano kan det der med lyset og stemningen på nordkysten, som hun demonstrerer her i maleriet Daydreaming . Foto: Bente Polano.

Skønne damer indtager Hornbæk i den kommende tid.

Der er tale om mindst to levende af slagsen, Bente Polano og Ada Scheller, der begge er to af tidens væsentligste kunstnere. De udstiller i Galleriet Hornbæk sommeren over. En tredje er en ‘Siddende kvinde’, en skulptur, som Bente Polano har lavet og som vil blive opstillet og afsløret på søndag den 15. juni kl. 12.30.Havnevej 25, over for Havnen i Hornbæk.

Efterfølgende afholdes samme dag kl. 13-15 fernisering med de to kunstneres malerier og skulpturer på Galleriet Hornbæk, Nordre Strandvej 340 i Hornbæk.

– Alle er velkomne, siger Susanne Risom, indehaver af Galleriet Hornbæk.

Denne 'Siddende kvinde' kommer til Hornbæk. Foto: Bente Polano.
Denne ‘Siddende kvinde’ kommer til Hornbæk. Foto: Bente Polano.

– Det gennemgående tema i udstillingen er kunstnernes evne til at skabe drømmebillede. Fortolkningen er vidt forskellig, men følelsen af det uhåndgribelige er lige stærk hos dem begge, siger Susanne Risom.

Bente Polano er en af Helsingørs mest anerkendte kunstnere. Hun udstiller både malerier og skulpturer. Temaet for Bente Polanos værker er mennesket og landskabet. Værkerne indbyder til en dialog; til en rejse ind i den smukke drømmeverden, hvor symbolik taler til ens underbevidsthed igennem de mange lag, som hver har sin historie. Det samme er gældende for Bente Polanos karakteristiske skulpturer, som fremkommer som magiske rum, hvor kunstneren med mange gennembrudte flader alligevel formår at bevare det essentielle i motivet.
Skulpturerne er udført i stål og dermed spejler de omgivelserne med et abstrakt og skiftende resultat.

Ada Scheller er også lokal kunstner med sommerresidens i Hornbæk. Hun har tidligere med succes udstillet Galleriet Hornbæk.  Og denne gang er der tale om en række poetiske landskabsbilleder.

– Naturen er som sjælens spejl, i motivet, i spejlingerne og i omgivelsernes refleksioner, siger hun om sin inspiration til værkerne.

Udover de to ovennævnte hovednavne viser galleriet endvidere sin faste udstilling med navne som Frodo Mikkelsen, Jørgen Nash, Peter Bonnén, Per Kirkeby, A. Haugen Sørensen, André Lundquist, Lise Honoré m.fl.

 

Ada Schellers landskaber indeholder flere dimensioner, hvor lysets leg med motivet eller disen, der fornemmes, giver beskueren en følelsesmæssig oplevelse af selv at være til stede. Foto: Galleriet Hornbæk.
Ada Schellers landskaber indeholder flere dimensioner, hvor lysets leg med motivet eller disen, der fornemmes, giver beskueren en følelsesmæssig oplevelse af selv at være til stede. Foto: Galleriet Hornbæk.

Læs mere om Bente Polano på hendes hjemmeside her

Læs mere om Ada Scheller på hendes hjemmeside her

Læs mere om Galleriet Hornbæk her

 

Hornbækkerne støttede havnen på Charity Bar

Bandet Class Jazz donerede skøn live jazz til Charity Baren. Foto: Mette Clemmensen.
Bandet Class Jazz donerede skøn live jazz til Charity Baren. Foto: Mette Clemmensen.

Uden at det endelige regnskab er gjort op, kan man roligt konstatere, at Rotary Hornbæks Charity Bar den 24. januar 2014 til fordel for genopbygningen af Hornbæk Havn var en succes.

149 betalende gæster lagde 100 kr. i døren, som ubeskåret går til Hornbæk Havns genopbygning efter stormen Bodil i december 2013. Dertil kom knap 100 solgte tapastallerkner, hvoraf 50 kr. af prisen gik til Hornbæk Havn. Rotary Hornbæk dobler begge beløb op. Dertil kommer 10 procent af omsætningen mellem kl. 17 og 21. Med lidt hurtig hovedregning er vi oppe på godt 40.000 kr.

Stemningen var lige så god, som man kan forvente af de gode hornbækkere, når de byder en 1000 års-storm trods.

Soundtracket til begivenheden blev leveret i form af live jazz af bandet Class Jazz og loungemusik af Troels Hammer. Alle musikere stillede gratis op! Tak for det.

Alt i alt var der bred enighed om, at Charity Baren er kommet for at blive, og at der er nok at sager at bakke op omkring, som kunne give anledning til at gå i byen for en god sag.

Her følger lidt stemningsbilleder. Var du ikke med, kan du stadig støtte indsamlingen direkte. Klik på linket herunder.

Høj stemning til Charity Bar på Cafe Paradiset. Foto: Mette Clemmensen.
Høj stemning til Charity Bar på Cafe Paradiset. Foto: Mette Clemmensen
Troels Hammer leverede den smukkeste lounge musik. Foto: Mette Clemmensen.
Troels Hammer leverede den smukkeste lounge musik. Foto: Mette Clemmensen.
Blandt gæsterne i Charity Bar sås også advokat og byrådsmedlem Anders Drachmann og hans søde hustru Charlotte. Foto: Mette Clemmensen.
Blandt gæsterne i Charity Bar sås også tidligere præsident for Rotary Hornbæk, advokat og byrådsmedlem Anders Drachmann og hans søde hustru Charlotte. Foto: Mette Clemmensen.
Fra venstre: Bitten Hammer Kjølsen, Lotte Lund, Mette Larsen og Bella Wirth gjorde hvad de kunne for at få genoprettet havnen på Charity Bar. Foto: Mette Clemmensen.
Fra venstre: Bitten Hammer Kjølsen, Lotte Lund, Mette Larsen og Bella Wirth gjorde hvad de kunne for at få genoprettet havnen på Charity Bar. Foto: Mette Clemmensen.

Læs mere Hornbæk Havns Indsamling her

Se Cafe Paradisets hjemmeside her

Efter stormen 3: Vi ses til Charity Bar på Cafe Paradis den 24. januar i den gode sags tjeneste

Thea Hornbæk Havn
Her ses Thea på Hornbæk Havn i maj 2013. Det er sådan, vi gerne vil kunne sidde på havnen i maj 2014 vel vidende, at alt er godt på trods af stormen Bodils rasen. Og masser af gode initiativer er på vej. Foto: Lotte Lund.

Hornbækkerne fortsætter ufortrødent deres kamp for at genoprette skaderne på havnen efter 1000-års stormen Bodil. Og det behøver ikke være kedeligt. Den 24. januar samles byen til Charity Bar på Café Paradiset, Havnevej 3 i Hornbæk. Så sæt kryds i kalenderen og få lavet aftale med barnepigen!

Det er Hornbæk Rotary, der har taget initiativet til begivenheden, der også er slået op på Facebook – se under

Entréen koster kr. 100 og afregnes kontant ved døren. Det fulde beløb herfra går til Havnen. Udover dette, ønsker Cafe Paradis at donerer 10 procent af omsætningen.

Der vil være mulighed for at købe en tapas tallerken til kr. 150,00 hvoraf kr. 50,00 går til havnen. Bestilling af tapas-tallerken forgår efter først til mølle-princippet – dog senest den 20. januar.

Når aftenens regnskab er gjort op, fordobler Hornbæk Rotary klub det indkommende beløb på entré, drikkevarer og køb af tapas med op til 20.000 kr.

–  Vi har allerede mange tilmeldte, så jeg anbefaler, at lave sine bestillinger hurtigst muligt. Inviter dine venner eller dit firma og kom og støt op om arrangementet og hjælp med opbygningen af Hornbæk havn, siger advokat Mette Clemmensen præsident for Hornbæk Rotary.

På Hornbæk Havn glæder bestyrelsesformand Jørgen Haagen sig over den store opbakning i byen, selv om der er lang vej, før der er fuldstændigt overblik over skaderne og de samlede omkostninger. Det står dog klart at de løber op i minimum 2-3 millioner kr. Bestyrelsesformanden arbejder selv på fuld tid på opgaven i øjeblikket.

– Jeg er helt overvældet over den opbakning vi har fået. Ikke siden vi samlede ind til hallen for over 25 år siden, har jeg oplevet et så stærkt sammenhold blandt hornbækkerne. Det er fantastisk. Indsamlingen er i øjeblikket oppe på godt 260.000 kr., siger Jørgen Haagen, der for alvor har fået øjnene op for det sociale medie Facebook. Hornbækkerne har forenet sig i Facebook-gruppen ‘Vores Hornbæk’, som nu har knap 1000 medlemmer. Det har betydet, at det er blevet let både at kommunikere og mobilisere i lokalsamfundet.

Støtten er strømmet ind fra lokale foreninger og firmaer i form af forskellige donationer, både i kontanter og i form af diverse ydelser – hvem de er, kan ses på det flotte og voksende ‘juletræ’ bygget op af drivtømmer på havnens forplads. Og  bevæger man sig ned på havnen, vil man opleve, at man næsten ikke kan se stormens skader længere. Det skyldes ikke mindst indsatsen fra 110 frivillige hornbækkere har været med til at fjerne 40 tons tang og skidt m.m. fra havnen.

– De frivilllige har renset havnen, så den er helt ren. Jeg tør slet ikke gøre op, hvad det frivillige arbejde har betydet i kroner og ører. Det har været uvurderligt, men skal vi sætte et beløb på, er det er flere hundredetusinde kroner. Og nævnes skal også SuperBrugsen, som har organiseret en indsamling, hvor de lokale kan donere 25 kr. i kassen, når de betaler og så deltage i konkurrencen om et ugentligt gavekort på 500 kr. Det er indtil videre løbet op i et samlet støttebeløb på knap 30.000 kr., siger Jørgen Haagen.

Foran ligger nu det lange seje træk, hvor det gælder om at holde gejsten oppe. Men heldigvis er flere gode initiativer på vej. Foruden Charity Baren den 24. januar har den kendte Skagensmaler Peder Ravn doneret et maleri på 2 x 2,8 meter, som skal bortauktioneres til fordel for Hornbæk Havns genopbygning. Fodboldens Venner i Hornbæk er i gang med at arrangere et kæmpe bankospil, hvor man håber på 400 deltagere, og Hornbæk Idrætsforening har planer med at arrangere en større støttekoncert til fordel for havnen.

Den store lokale opbakning giver Jørgen Haagen gode kort på hånden, når han skal mødes med kommunen, ministerier og fonde og måske endda EU for at søge økonomisk støtte til reetableringen af havnen. Indtil videre er der aftalt møde med dels Helsingør Kommunes nye borgmester Benedikte Kjær og den afgående borgmester Johannes Hect-Nielsen, der nu er formand for for Teknik- og Miljøudvalget.

– Havnen fungerer, som det nu. Men det er ikke optimalt med el-installationerne. Vores målsætning er, at havnen skal være helt klar til brug ved sæsonstarten til 1. maj. Den helt store udgift bliver reparationerne af stenmolerne. Dertil kommer 8-10 mindre opgaver, som vi håber, at kunne løse ved hjælp af lokale håndværkeres frivillige arbejdsindsats. Vi er ved at indhente tilbud. Før vi har dem, har vi ikke det endelige overblik over, hvad det kommer til at koste at udbedre skaderne, siger Jørgen Haagen.

Hvis du gerne vil støtte Hornbæk Havn er der mange måder at gøre det på.

Læs mere om det på Hornbæk Havns hjemmeside her

Tilmeld dig Charity Bar på Facebook her

Bestil tapas-tallerkener til Charity Bar-arrangementet på Cafe Paradiset direkte her

Jørgen Haagen
Jørgen Haagen, bestyrelsesformand i Hornbæk Havn, er overvældet over hornbækkernes opbakning efter stormen Bodil. Han har ikke oplevet noget lignende siden man samlede penge ind til Hornbæk Hallen for mere end 25 år siden. Foto: Lotte Lund

 

 

 

Sankt Hans 2013 i Hornbæk – så’ det sommer!

Sankt Hans på Hornbæk Strand er en af sommerens smukkeste traditioner.
Sankt Hans på Hornbæk Strand er en af sommerens smukkeste traditioner.

Så er det endelig blevet de lyse nætters tid igen. Varmen er tilbage og længslen efter sommerferie. Det er med andre ord igen blevet tid til Skt. Hans. Og intet sted fejres denne midsommer-tradition smukkere end her på havnen og stranden i Hornbæk.

Endnu en gang har de gode hornbækkere gjort klar med det store bål, med molebar, fakkeltog og midsommersang.

Sankt Hans aften falder i år på en søndag, så hjemme hos os er det anledning til at gæsterne kan komme fra om formiddagen og tilbringe hele dagen heroppe. Vi beder guderne om godt vejr og satser på drinks, grill og fri leg.

Det officielle program for Sankt Hans på Hornbæk Havn den 23. juni 2013 ser sådan ud:

Kl. 20.00: Molebaren åbner

Kl. 20.30: Blide sommerviser ved Leif Hauge Sørensen

Kl. 21.30: Fakkeltog og midsommersang

Kl. 21.50: Båltale ved borgmester Johannes Hecht-Nielsen

Kl. 22.00: Bålet tændes.

Arrangør af Sankt Hans på Hornbæk Havn er Hornbæk Havn, Hornbæk Havneforening, Hornbæk Turistforening, Hornbæk Bådeklub og Hornbæk Handelsstandsforening.

Tak for det!

Se programmet på Hornbæk Havns hjemmeside her

Læs hvad Ilse Jacobsen sagde i sin båltale sidste år:

Ilse Jacobsens båltale blev en brandtale

Husk at det er den 28. juni, at Ilse Jacobsen inviterer alle med til sit 20 års jubilæum:

Stort Ilse Jacobsen modeshow på Hornbæk Strand den 28. juni